Er du klar til at lære en spændende teknik, der giver dig mulighed for at skabe smukke og farverige projekter? Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at lære om intarsia – uanset, om du lige har lært at strikke ret/vrang eller har lidt erfaring.
På kurset vil du lære de grundlæggende teknikker til intarsia og sammen vil vi begynde at strikke på Landscape Scarf – et lille tørklæde med intarsiamønster i harmoniske farver. Det er et ideelt strikkeprojekt for dem, der ikke har brugt intarsia før, da det kun involverer et par farveskift i hver række.
Workshoppen finder sted i mit værksted på Nørrebro med max 8 deltagere. Jeg vil hjælpe dig godt i gang med dit tørklæde og sørge for, at stemningen er hyggelig og afslappet med plads til individuel hjælp og alle de spørgsmål, du kunne have til intarsia. Vi vil desuden snakke om, hvordan du kan arbejde videre med teknikken på egen hånd og færdiggøre dit tørklæde derhjemme.
Yarn kit til Landscape Scarf samt opskriften er inkluderet i billetprisen. Det eneste, du skal medbringe, er rundpind eller strømpepinde 4 mm.
Jeg sørger for en afslappet atmosfære med lidt lækkert at drikke og snacks, så du kan fokusere på det kreative. Kom med til denne strikkeworkshop, som et kreativt pusterum fra hverdagen.
Jeg glæder mig til at dele min viden og passion for intarsia med dig <3
HVORNÅR? Torsdag d. 21. maj kl. 17-19:15
HVOR? Ahornsgade 19, 2200 København N
OBS.
Tilmelding er bindende og pengene gives ikke retur. Jeg forbeholder mig også retten til at aflyse, hvis for få tilmeldte. I sådanne tilfælde refunderes det fulde beløb og tilmeldte kursister informeres i god tid.